Bidrag som healer
Hvis du er praktiserende healer med erfaring og overskud til at bruge en dag om måneden, så kan du bruges som frivillig healer.
Under selve healingerne styrer Marianne, Christa eller Per 100 % hvad der foregår og støtter hele vejen, så du får den belastning under healingerne, som er sund og opbyggende for dig og dit system. Ved at bidrage til healingerne vil dit energisystem blive trænet til at bære mere og mere energi i højere og højere frekvens.
Samtidig vil det automatisk blive trænet til at have tillid til at være kanal for universets energi. Marianne, Christa eller Per sikrer også, at healingerne foregår som de skal og at den enkelte modtager får nøjagtigt det, som modtageren har brug for.
Der afholdes healinger over webinar en gang om måneden. Sessionen varer mellem 2 og 4 timer. Du forpligter dig ikke til at være med hver gang, men det giver ikke mening at være med, hvis ikke du har overskuddet og tiden til at deltage.
På selve dagen, hvor vi healer er det muligt, at du ikke har overskud til at deltage i mere energiarbejde. Mange, som er vant til at arbejde med energi, melder tilbage, at de godt kan mærke, at de bliver brugt. Men de kan godt arbejde mere med energi på dagen.
Når du har været med nogle gange, er det muligt at deltage som healer uden at være med online.
I perioden hvor vi healer, kan du godt lave små gøremål og være i gang med livet, men du må ikke lave andet energiarbejde.